Om Palle

Mit barnebarn på 5 år har tegnet mig.

Med fødderne på jorden og hovedet i en sky.

Det er sikkert et meget godt billede af mig.

 

Palle Tonning

Jeg ville oprindelig have været skovtekniker eller skovfoged. Det ville mine afgangskarakterer i 10. klasse ikke være med til. Så efter et studenterkursus blev det til 5 år på danskstudiet på Københavns Universitet, en total fejlcasting. Og 1 år som gymnasielærer, det var bare sjovt og hårdt. Undervisning, organisations- & personaleudvikling og coaching blev den største del af mit arbejdsliv. Samtidig med at forfatterambitionen tog form af noter i mine skuffer. Jeg gik på efterløn for at hellige mig skriveriet. Jeg blev bare så forbandet hjertesyg, at muligheden forsvandt i nogle år.

Gennem mit arbejdsliv gik det mere og mere op for mig, at det er følelserne, der er i spil, når der tages beslutninger, selv i virksomhedsomspændende organisationsændringer.

Virkelig rationelle store beslutninger i traditionel forstand, som vi tænker på dem til daglig … glem det, de findes ikke, de er ikke specielt rationelle. Det er ofte netop de store følelser, ikke særligt velovervejede følelser, der ligger til grund for vores store beslutninger. Og tænk nu, hvis vi virkelig tog vores tungtvejende dybe følelser alvorligt, tog udgangspunkt i virkelig at føle efter med hele vores liv som indsats – hvad så?

Mon ikke, at det er sådan her: ”Man kan ikke føle en selvstændig følelse alene”.


Her er Forfatterskabets informationer om mig:

Min tre opmærksomheder

Jeg har 3 små figurer stående foran mig på mit skrivebord, når jeg skriver.

Og så ligger der også en ludo-terning, som en påmindelse om, at man kan blive slået hjem, hvis nogen føler for præcis det.

Næsehornene

Sammenholdet. Jeg står på skuldrene af andre

Den frække frø

Det skrå grin. Tingene er faktisk ret sjove og ret skøre, og kræver til tider en noget flabet humor at være del af

Balikvinden

Eftertænksomheden. Følelsen af, at tingene altså kunne være anderledes – kilden til eftertænksomheden.

Virkeligheden – en uendelig spejling ind i sig selv.

Virkelighed foran virkelighed, foran virkelighed, foran virkelighed, foran virkelighed.

Jeg kan af og til blive i tvivl om, hvilken virkelighed der er forrest og bagerst for mig. Så er det jeg må mærke efter – Føle mig om. Hvad vil jeg lægge vægt på?

Hvilken af disse virkeligheder ville jeg trives bedst i?

Hvilken slags virkelighed er jeg i lige nu?